- Project Runeberg -  Christofer Columbus og Amerikas Opdagelse /
121

(1893) Author: Gustav Storm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

lægger han Lidelser for at vise sin Magt. Han handler ganske, som
han taler. Alt det, han lover, betaler han, og det med Renter;
det er hans Vis. Se, hvad Din Skaber har gjort for Dig, og hvad
han gjør for alle. Endog nu viser han Dig Lønnen for de
Anstrengelser og Farer, som Du har lidt i andres Tjeneste.«

J eg var rystet ved at høre dette, og kunde ikke finde Ord til
at svare paa saa sande Ting, men begræd alene mine Feil. Men
den, som talte til mig — hvem det nu var — endte med at sige:
»Frygt ikke, men hav Tillid. Alle disse Lidelser er skrevne paa
Marmor, og ikke uden Grund.«

Jeg stod op saa snart, som jeg kunde, og efter 9 Dage blev
Veiret godt, men ikke godt nok til at trække Skibene ud af Floden.
Jeg samlede de Mænd, som var paa Land, med alle de andre,
fordi jeg ikke havde saa mange, at jeg kunde lade en Afdeling
være paa Land og en anden manøvrere med Skibene. Jeg
vilde være bleven tilbage med alle mine Folk for at forsvare det
Anlæg, jeg havde grundet, hvis Deres Høiheder havde vidst om
dets Tilværelse; men nu besluttede jeg at forlade det af Frygt for,
at aldrig noget Fartøi skulde lande paa det Punkt, hvor jeg var,
og i den Tanke at, naar man fik bringe Hjelp, kunde alt gjenoprettes.

Jeg reiste i den hellige Treenigheds Navn derfra Paaskeaften
med mine raadne, ormstukne og stærkt hullede Skibe; dog
efterlod jeg det ene i Belem med stor Ladning og det andet i
Belpuerto og beholdt kun tilbage to, der var i samme Tilstand
som de andre, uden Skibsbaade og uden Levnetsmidler, idet jeg
søgte at naa over Hav og Vand paa 7000 Mile (Millas) eller
vilde dø underveis med min Søn, min Broder og saa mange
tapre Mænd. Lad dem, som har for Sædvane at dadle og øve
Kritik, nu spørge, naar de sidder roligt hjemme: »Hvorfor gjorde
Du ikke det eller det ved den Leilighed?« Jeg skulde ønsket, at
de havde været med paa denne Reise; men jeg tror sandelig, at
en Reise af en anden Natur forestaar dem, hvis man tør stole paa
vor Religion.

Den 13de Mai kom jeg til Mago’s Provins, som grænser til
Kathai, og jeg reiste derfra mod Espanola. Jeg seilede i to Dage
med god Vind, men derefter blev der Modvind. Den Vei, jeg
fulgte, havde jeg valgt for at undgaa de talrige Øer, som findes
i disse Egne, og saaledes undgaa Grundene, som omringer dem.
Uveiret tvang mig til at vende om uden Seil; jeg nærmede mig
en 0, hvor jeg først tabte tre Ankere, og ved Midnat under et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 18:37:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/uscolumbus/0137.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free