- Project Runeberg -  Christofer Columbus og Amerikas Opdagelse /
126

(1893) Author: Gustav Storm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

dette tjener til Sikkerhed for de Kristne og for deres Herredomme
og giver stort Haab om den kristne Religions Vægt og Hæder;
desuden vil Veien did blive lige saa kort som til Espanola paa
Grund af Vinden. Deres Høiheder er lige saa meget Herrer i
dette Land som i Xeres eller Toledo, og Deres Skibe, som kommer
hid, kan seile som til Deres eget Hus. Herfra kan de fore Guld,
og medens de — om de skulde onske at blive Herrer over andre
Landes Varer — maatte have at tage dem med Magt eller
trække sig tilbage tomhændede, vil de i dette Land blot behøve
at betro sig til de Vilde. Jeg har allerede nævnt min Grund til
ikke at tale om andre Ting. Jeg erklærer ikke for sikkert endog
en Sjettedel af, hvad jeg har sagt eller skrevet, heller ikke paastaar
jeg at have alt fra første Haand. Genuesere, Venetianere og alle
andre Nationer, som besidder Perler, kostbare Stene eller andre
værdifulde Ting, forer disse til Verdens Ender for at bytte dem
for Guld. Guldet er det herligste af alt; af Guld kan man samle
Skatte, og den, som har Guld, kan udrette alt, hvad han ønsker i
denne Verden, ja han kan føre Sjæle til Paradis. De siger, at
naar en Høvding i Landskabet Veragua dør, begraves alt det
Guld, han eiede, med hans Legeme. Der blev bragt til Salomon
efter én Reise 666 Centner Guld foruden, hvad Kjøbmændene og
Sømændene forte med sig, og hvad der var forbrugt til Betaling i
Arabia. Af dette Guld gjorde han 200 Lanser og 300 Skjolde,
og Taget over dem var ogsaa af Guld og prydet med kostbare
Stene; mange andre Ting gjorde han ogsaa af Guld, og en Mængde
store Vaser prydede han med kostbare Stene. Dette skriver
Josephus i sin Chronica de antiquitatibus; det nævnes ogsaa i
Krønikernes Bog og i Kongernes Bog. Josephus tror, at dette
Guld blev fundet i Aurea [o: den gyldne Halvø]; hvis det er saa,
hævder jeg, at Guldleierne i Aurea er de samme som i Veragua,
der (hvilket jeg har sagt før) strækker sig 20 Dagsreiser mod Vest,
i lige Afstand mod Polen og Ækvator. Salomon kjøbte alt dette
— Guld, kostbare Stene og Sølv —, men Deres Høiheder behøver
blot at søge dem for at faa dem, saameget som de ønsker. David
efterlod i sit Testament 3000 Centner Guld fra Indien til Salomon
til Hjælp ved Templets Bygning, og ifølge Josephus kom det fra
disse Lande. Jerusalem og Zions Bjerg skal bygges op igjen ved
de Kristnes Haand, som Gud har erklæret gjennem sin Profets
Mund i den 14de Psalme. Abbed Joachim siger, at den, som
skulde gjøre dette, maatte komme fra Spanien. St. Hieronymus

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 18:37:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/uscolumbus/0142.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free