Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ligesom Ideen om et nyt Fastland var udgaaet fra Columbus,
stammer ogsaa Planerne til Verdensomseilingen fra ham. Han
havde paa sin sidste Reise villet finde Gjennemgangen til Indien
og vendte hjem i den Tro, at han havde været nær derved. Den
folgende Generation af Opdagerne forfølger denne Tanke med
den yderste Konsekvens; de søger et Stræde, som skulde føre til
Indien, snart i Vest, snart i Nord, snart i Syd, og hvert mislykket
Forsøg fremkalder kun et nyt; ved disse Forsøg aabenbarer sig
da efterhaanden den store »nye Verden«, som viser sig at være,
ikke Indien, men en ny Kontinent mellem Indien og Europa.
Allerede 1505 drog Vespucci, som var gaaet over fra portugisisk
til spansk Tjeneste, sammen med Juan de la Cosa ud for at finde
det af Columbus søgte Stræde; de seilede vestover fra
Perlekysten, men efter at være komne til Darienbugten, opdagede de
snart, at denne Bugt var lukket. Strædet maatte altsaa søges
andensteds, og man optog Planen at seile søndenom Brasilien.
1508 seilede Pinzon og Solis ud for at finde Strædet, men naaede
til 400 S. B. uden at finde det. 1515 gjentog Solis Forsøget og
naaede La Plata-Flodens Munding, som han antog for Strædet; men
en nærmere Undersøgelse viste, at det var en Flodmunding, og
under denne Undersøgelse omkom Solis. Theoriens Rigtighed
havde imidlertid faaet en stærk Støtte derved, at Balboa i 1514
havde marscheret tvei*s over Panama-Landtungen og paa Sydsiden
opdaget et stort Ocean (»Sydhavet«), hvis Kyster fortsattes langt
sydover og ifølge Efterretninger førte til et sydligt Guldland (Peru);
naar man nu vidste, at Kysten ved Brasilien gik mod Sydvest,
skulde det ikke stort til at formode, at der søndenfor den »nye
Verden« etsteds aabnede sig et Stræde mod Indien, og dette
formodede Stræde findes allerede afbildet (S. 140) paa Schoeners Kart
fra 1515, fem Aar før end det i Virkeligheden opdagedes. Det var
i 1519, at Fernando Magallanes, en Portugiser i spansk Tjeneste,
drog ud for at finde dette Stræde; han fandt det ogsaa og naaede
lykkeligt gjennem det til det aabne Hav (Oktbr. 1520). Men dette
Hav viste sig mod Forventning at have en umaadelig Udstrækning;
Magallanes og hans tapre Mænd seilede Uge efter Uge, Maaned
efter Maaned videre gjennem dette »stille Hav«, uden at se andet
end Vand og Himmel, og først den 16de Marts 1521 landede de
paa Filippinerne for at faa vide, at de endelig var komne saa
langt i Vest, som Portugiserne i Mellemtiden var naaet i Øst.
Denne første Verdensomseiling, som for første Gang aabenbarede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
