- Project Runeberg -  Etapper /
29

(1929) [MARC] Author: Sigrid Undset
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

29

smaa haver foran sine hjem høit oppe i øverste
etage.

Hvor vidunderlig skjøn og berusende en stor by
er — den deilige utfoldelse av menneskelivet, som er
kamp. Det er sandt, — der kommer for os alle vel
dager, da vi længes ut av den, ut til alt det, som vi
kalder naturen. Vi længter efter at se havet, det evig
omskiftelige, og fjeldene, der har staat med de samme
linjer mot himmelen saa længe, at det blir evighet,
naar vi maaler dem med vor livstids maal. Og vi
længter efter at se sneen falde og se græsset gro og
løvet sprætte og falde igjen — se paa det liv, som
fuldbyrder sig efter lover, som vor rastløse, altid ar-
beidende tanke bare kan faa tak i saa stykkevis, at
den trættes ut tilsidst og lægger sig tilhvile i den
natur, hvis sjæl er os saa ganske fremmed, at den er
sjælløs for os, hvis vi ikke lar den speile vor egen.
Og vi længter efter at omgaaes fortrolig med dyrene,
som har knokler og muskler og blod og sanser og
drifter som vi selv, men som ikke kjender godt og
ondt og som ikke har sat sig selv lover for sine drif-
ters tilfredsstillelse. Kanske drømmer vi derute om,
at livet vilde være bedre og lettere at leve, hvis tan-
kene vilde bli ved at hvile, og de haarde lover, vi har
skrevet os, kunde lempes.

Men da var vort liv ikke menneskeliv. Og takket
være menneskenes gud, at det er umulig, — naturen
kjender os ikke, og dyrene kjender os heller ikke.
Ingen, ingen har talt med naturen og faat svar uten
av sin egen sjæl. Ogsaa den, som bor ensomt ved
det ytterste hav eller i det ødeste fjeld, maa leve
menneskenes liv.

Er der ikke like mange av dem, som bor i de
gjemteste bygder, som er fredløse — like mange for-
brydere, like mange hjem, hvor venner hjælper hin-
anden gjennem livet, og hjem hvor dødsfiender lever
under tak, bøddel og bøddel, bøddel og offer?

Tro ikke, at det er de store byer som forandrer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 18:37:46 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/usetapper/0039.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free