Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
svoger læste tante høit, ved tebordet diskuterte hun
og presten det læste, og den lille frøken, som utenfor
sit eget værelse altid gik i sort silke, guldlorgnet i et
langt guldkjede og med guld snusdaase, hævdet ufor-
sagt sine egne meninger mot den skraasikre pastors.
I virkeligheten var jo «den gamle tante» oftest alde-
les ikke et foragtet skumpelskud, men en kvinde som
rolig kunde slutte sit liv i bevisstheten om at det var
vel brukt, og hendes slegt lukket hendes øine i re-
spektfuld og taknemlig anerkjendelse: hun var et lyk-
kelig menneske, ti hendes liv var et nyttig og pligt-
tro menneskeliv.
Ikke av mangel paa følelse var det at den tids
mænd og kvinder hadde faa medlidende ord for al
den saare ensomhet og de utilfredsstillede længsler et
slikt kvindeliv maatte rumme. Det var av respekt for
kvindens elementæreste ret — retten til at tie, til at
holde noget i sit liv hemmelig mellem sin Gud og
sig selv. Det er en anden sak at denne ret medførte
pligter som forekommer vore dages beskedne kvinder
frygtelige. Fordi en kvinde hadde den anerkjendte
ret til at holde sit legemes og sin sjæls dypeste drif-
ter saa hellige og hemmelige at ingen maatte vite om
dem uten Gud og den der i hendes øine var Gud lik,
hadde jo ogsaa verden ret til at behandle hende som
om de ikke fandtes. Men det var ikke den tids
opfatning av kvinden, det var den vulgære forvræng-
ning av tidens inderste opfatning.
— Engang da presten Bronté hadde lyst til at
lære sine barns tanker litt nærmere at kjende, kaldte
han dem til sig og stillet nogen spørsmaal til hver
især — men først gav han dem en maske til at ta
for ansigtet mens de svarte. De var dengang i al-
deren fra fire til ti aar. Pædagoger i vore dager op-
holder sig ved den strenghet, hvormed forældre for-
dum optugtet og oplærte barn til livet mellem frem-
mede. Man undres paa hvad en mand som presten
Bronté vilde føle ved at stifte bekjendtskap med vor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
