Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
alle som kommer i berøring med ham — især barn. —
— Han besidder i høi grad hjertets og forstandens
veltalenhet — —.»
Det var denne mand som den snart otteogtyve-
aarige pike fik til lærer — og elev i engelsk. Det
var vel ham hun tænkte paa allerede i 1842, da den
stive engelske protestant skrev: «at der er nogen ka-
toliker som er likesaa gode som nogen kristen kan bli,
for hvem Bibelen er en lukket bok.»
Hun er dødelig alene nu i den store pensionatskole
— ikke en sjæl har hun noget tilfælles med uten den
ene, madames mand. Forholdet mellem hende og
madame blir iskoldt — som rimelig kan være. De
to kloke kvinder har set tvers igjennem hinanden.
Utadtil kommer det ikke til noget brud — de hadde
begge en jernhaard selvbeherskelse. Og i brevene
hjem nævner Charlotte det kjølige forhold mellem
fruen og hende og skylder paa den andens bigotte
uvilje mot kjettersken. Nu finder Charlotte, at Mme
Hegers rolige, venlige væsen dækker over hjertekulde
og grov materialisme, hendes surveillance kalder hun
nu spionering.
Charlotte Bronté var ikke den kvinde der end i
sit hjertes lønligste tanker syndet mot det som betød
hæder og ære for hende. Det uhyggeligste i Villette
er skildringen av hvordan Lucy ustanselig kvæler, saa
fort den fødes, hver liten drøm, hvert ungdommelig
haab som hun mener hun ikke har ret til at fostre.
Det er grufuldt at læse om — som barnemord.
Det er vel hvad Charlotte gjennemlevet det aar
hun var alene i Brissel, En eneste følelse for denne
mand vil — eller kan — hun ikke kvæle, og den skriker
lidenskabelig ut i hendes franske brever til ham: Et
intellektuelt venskap dem imellem kan ikke krænke
hverken guddommelige eller menneskelige lover. De er
blit enige om at korrespondere — men M. Heger
later til at ha været en doven korrespondent. Saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>