Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
saa godt han kan med de to rare trøknerne fra landet.
De sitter der i en vindusfordypning, smaa og forlatte,
da herrerne Smith og Williams henter dem for at gaa
i operaen. De hadde ikke klær med til slikt, og da
de gik opover den pragtfulde trappe i sine høihalsede,
hjemmesydde uldkjoler, trykket Charlotte sig ind til
Mr. Williams’ arm: «De vet jeg er ikke vant til
slikt.»
Mr. Williams fulgte dem i kirke om søndagen, de
er til middag hos Mr. Smiths mor, til aftens hos Mr.
Williams, i Nationalgalleriet — og torsdag reiser de
hjem, belæsset med bøker, trætte og lykkelige.
William Smith Williams og Charlotte hadde sluttet
et inderlig venskap. Det er av hendes brever til ham
at vi særlig kjender den frygtelige tragedie som nu
begyndte.
VIII.
Branwell døde 24de september 1848. Charlotte
skriver til Mr. Williams:
«Vi har ikke lov til at sørge over ham som forlot
os som andre sørger over dem de mister. Vi er nødt
til at se paa vor eneste brors bortgang snarere som
en naade end som en prøvelse. — Det er saa bitter
en ynk med hans liv og død, saa saar en smerte
over hans livs tomhet, at jeg kan ikke beskrive det.
— Min ulykkelige bror fik aldrig vite hvad hans søstre
hadde utrettet i literaturen. — Vi kunde ikke fortælle
ham om det, fordi vi frygtet for at vække altfor dyp
smerte hos ham over hans egne misbrukte evner.»
Branwell var saa forandret de sidste dager han levet
— han bad sine bønner, han hvisket sit amen til fa-
rens. Men, sier Charlotte, karakteristisk for hende,
denne forandring kunde ikke skyldes frygt, for endnu
en halv time før han utaandet ante han ingen fare.
En omvendelse diktert av feig rædsel for døden vilde
aldrig kunnet trøste søstrene,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>