Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
vil reise til Scarboro. Hun hadde været der engang
i sine guvernantedager, hun længtet efter at se havet
før hun skulde dø. Og hun vilde spare den gamle
far for at se det tredje dødsleie og den tredje jorde-
færd. Ellen Nussey og Charlotte reiste med hende.
De forlot Haworth 24. mai og stoppet i York. Efter
Annes ønske fulgte de hende til domkirken. Hun
stod i skibet og stirret op mot hvælvets buer. «Naar
de dødelige magter at skape dette, hvad evner da
ikke — —.» Hun kunde ikke si mere.
Dagen efter kom de til Scarboro. Om kvelden sa
hun sin aftenbøn knælende, som sedvanlig. Næste
dag leiet de et æselkjøretøi og kjørte hende en tur
paa stranden. Hun tok tømmerne selv for at ikke
driveren skulde overanstrenge dyret. Søndag den 27de
bad hun om at bli fulgt til kirken — hun vilde saa
gjerne endnu engang bede til Gud sammen med me-
nigheten. Men de to andre fik hende fra det. Kvel-
den kom med en underlig solnedgang; den døende
pike sat ved vinduet og saa ut mot den gyldne him-
mel og det gyldne hav — og hendes eget ansigt blev
gyldent av gjenskjæret.
Næste morgen følte hun selv at enden var nær.
En læge blev budsendt; han kunde bare si, at døds-
kampen var allerede begyndt. Anne takket ham rolig
for hans aapenhjertighet. Ved totiden døde hun, hvis-
kende til sidste aandedrag «Fat mod, Charlotte, fat
mod.»
Hun blev jordet i Scarboro, men fik sin minde-
tavle hjemme over graven i Haworth. Charlotte blev
ved kysten en ukes tid, saa vendte hun hjem — alene.
Faren og tjenestepikerne tok imot hende «med en
ømhet som burde kunnet trøste». Og hundene, Emilys
bulldog og Annes lille skjødehund «Flossie», för imot
hende, vilde av fryd. (Charlotte hadde indtryk av at
de stakkars dyr trodde, nu hun var kommet hjem,
saa var vel de andre ikke langt borte.
Charlotte gik ind i spisestuen — alene — og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
