Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
tænker hun mindst at hun er fange i sin egen natur.
Hendes oprør er bare mot ydre ting.
I «Agnes Grey» er det endda bare dumpe støn og
sagte suk. Men i «The Tenant of Wildfell Hall» har
hun fundet ord — og det saa det forslaar!
Jeg vet ikke om nogen literaturhistoriker av fag
vil kunne utrede Bjørnsonske og Ibsenske kvindefigu-
rers avstamning fra fruen paa Wildfell Hall. Men man
skulde tro de hadde hende etsted paa stamtræet, alle
de moralsk overlegne, superintelligente og suffisant
snakkesalige heltinder som den av sociale interesser
drevne bokavl rundt i landene introducerte mot slutten
av det nittende aarhundrede. Og fru Alving, Svava
Riis, Lona Hessel og Karoline Rendalen virker alle-
sammen som de skulde være av hendes familie. Der
skulde en Ibsen eller en Bjørnson til for at sætte liv
i den slegt, og det lykkedes jo ikke altid for dem
heller — endda selv Svava virker rosenrød av ung-
domsblod sammenlignet med Helen Huntingdon. Hun
er bare en enorm og uhyggelig talemaskine, i forsy-
nets retfærdige hænder et strafferedskap, som knuser
den lasternes eksempelsamling Anne kalder Arthur
Huntingdon. Liv har hun ikke evnet at gi Helen
Huntingdon, men ellers har hun alle de egenskaper
som siden har utmerket hendes avkom: nærsynthet,
egenretfærdighet, selvgodhet, lyst til at blande sig i
andre folks anliggender og først og sidst et uopslitelig
mundlær. Og hun er saavidt mig bekjendt ophavet
til det senere i literaturen saa populære ultimatum fra
en dydig hustru til en udydig egtemand: hun blir i
huset som dets bestyrerinde og barnets mor, punktum
og laas for sovekammerdøren.
Ræd for at utfordre den officielle blufærdighet var
Anne Bronté ikke. Der skulde en god del dristighet
til for at byde den tids publikum et slikt ultimatum.
Men Anne var i det hele ikke ræd av sig — hendes
utfordringer til den konventionelle moral er sikkert
mere overlagte end nogensinde søstrenes. Hun gaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
