- Project Runeberg -  Etapper /
118

(1929) [MARC] Author: Sigrid Undset
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

118

efter heller. Og dog — først, da hun begyndte sin
gjerning, saa hadde hun jo talt helt anderledes: man
mindes kanske, naar man kommer til at tænke paa
det, en ung stemme, varm og rik og myk — saa
barnslig ivrig og blussende av lystighet den kunde
være — og saa saar, saa skarp og bitter. Men den
fandt likesom ikke rigtig gjenklang — blev ikke møtt
slik den unge kvinden hadde ventet. Og saa lukket
hun sig til — røsten blev bare ganske simpelt uper-
sonlig, en jevnt behagelig, koselig lærerindestemme,
der intet mere røbet om mennesket indenfor. Og det
blev kanske ikke engang synderlig paaagtet. Der var
vist ikke mange, der tænkte over, hvor uendelig meget
mere dette menneske kunde git, hadde nogen brydd
sig om at ta mot det, hun engang bød.

Slik staar Dikken Zwilgmeyers skikkelse for mig
nu. Som en lærerinde, jeg skylder meget og aldrig
har takket — selvfølgelig.

— Ikke for det, hendes første fortællinger for barn
gjorde megen lykke — blev kaldt friske, kjække, na-
turlige med mere. Men hvor meget fortrinlig kunst
disse første samlinger indeholder, tror jeg derimot ikke
mange er opmerksomme paa. Disse historier om Inger
Johanne og hennes kamerater i den lille byen inde-
holder saa meget sanddru barnepsykologi — noget
saare sjeldent i barnebøker, — disse ungerne ser paa
verden, som barn ser, og oplever bare det, som unger
flest oplever, og dog er de skrevet slik, at barn sluker
dem. Dikken Zwilgmeyer visste netop, hvad det er i de
graa hverdage og i alle dagliglivets smaating, som
barnesindet opfatter som fest og leven. Hendes pudsige
figurer er levende, almindelige mennesker, men med
gla og sikker kunst er de fremstillet netop slik, som
barn opfatter folks pudsigheter. Det er udmerket rea-
listisk kunst i disse smaa skildringer av dette egentlig
noksaa uinteressante miljø, som fra barns synspunkt
er saa rikt. Og det er hele det følelsesliv i forkort-
ning, som barn gjennemlever — fristelse, sorgløs synd,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 18:37:46 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/usetapper/0128.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free