- Project Runeberg -  Etapper /
155

(1929) [MARC] Author: Sigrid Undset
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

155

Isold og Francesca av Rimini hjemme i en atmosfære
av lidenskap, sorg og skjønhet. Og naar det gjælder
hustruen i de grovt lystige hanreihistorier, yder tiden
hendes robuste appetit paa kjødelige glæder og den
endeløse snedighet og snarraadighet, hvormed hun
skafter sig det hun begjærer og klarer sig i et knipe-
tak, uskrømtet beundring. Naar det gjælder kvindens
evne til at plage sin vilje frem, har den en klippefast
tro derpaa og en sund skræk for den. Ganske visst
var f. eks. Romanen om Rosen i lange tider en av
middelalderens yndlingsbøker, og deri staar der jo en-
del uskikkelige ting om damerne, men Chaucer som
oversatte den til engelsk bekjendte siden for kjærlig-
hetsguden og hans hofdamer at det var syndig bak-
talelse og paatok sig til bod at forfatte et legendarium
over elskovens martyrinder. I hans Canterbury Tales
fortæller de dannede og fintfølende sjæler væsentlig
historier om ædle kvinders motgang; repræsentanterne
for de brede lag hører paa med stor bevægelse, men
kommenterer dem med at bekjende sin frygt for sine
egne koner og fortælle grove historier om kvinders
uutgrundelige list. Ingen motsier møllerens aforisme,
da dette trollsterke raaskind bekjender sit livsprincip,
at en mand bør ikke prøve paa at utforske Vorherres
veier og sin kone:

An housbond shal not been inquisitif
Of goddes privetee, nor of his wif.

Jeg tror ikke paa, at nogensomhelst bestræbelser i
nogensomhelst retning som ignorerer disse kvindernes
særegne vilkaar — at naturen undergir hende en mand,
selv naar hun er det overlegne menneske, det klokere
eller det bedre — kan hjelpe hendes og hendes børns
kaar. Vil man avfinde sig med et naturforhold eller
tilpasse sig til det, maa man dog først og fremst er-
kjende dets art. Vil man bibeholde den gammeleuro-
pæiske opfatning av kvindens menneskeværd og morens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 18:37:46 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/usetapper/0165.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free