Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
i middelalderlig kristendom i høiere grad end nogen
andre folkeviser som jeg kjender. Det er mere peri-
fere elementer i den kristne tro som præger f. eks. de
smukke danske viser om dødes igjenkomst — som
visen om «Fru Ingelils døttre», om «Fæstemanden i
graven» eller om «Herr Morten av Fuglesang» som
maa ride fredløs om nætterne like til hans fromme
enke gir igjen den teig som han med urette har svo-
ret til sig — to faderløse møers jord.
Naar den «historiske» folkevise og den egentlige
«riddervise» tilsynelatende aldrig rigtig har villet slaa
rot i Norge, saa skyldes det naturligvis ogsaa i noget
mon, at riddervæsenet i den almindelige europæiske
form, med det ceremonielle ydre apparat ikke fik rig-
tig indpas her i landet. Grunden til dette var vel
bare tildels Norges forholdsvis fattige naturlige hjælpe-
kilder. Danmark, som paa landbrukets daværende
standpunkt laa hen med vældige skogstrækninger, myr
og heder, kan vel neppe ha været saa meget rikere
land end Norge med fiskerierne og sjøhandelen, Dan-
mark herjet av omtrent stedsevarende krig, Norge
efter tidens forhold i sjelden grad trygget og fredelig.
Men vi ser at norske konger maalbevisst motarbeider
feudalsystemets indtrængen i landet, likesom vi vet at
de fuldt bevisst sætter sig mot at utenlandske leie-
tropper kommer til Norge. Beretningen sidst i Sverres
saga fortæller meget oplysende hvilket indtryk det
gjorde paa norske bønder, da ca. 100 mand engelske
leiesoldater, som kong Johan uten Land hadde laant
kong Sverre til hjælp mot baglerne, drog gjennem
Hallingdal, Soknedalen og ned i Telemark — og för
frem paa leietroppers vis. Endda efter henimot hun-
drede aars borgerkrig var nordmændene ikke vant til
formaalsløs grumhet av krigsmænd.
Mig forekommer hele vor middelalders historie at
vidne om en saavidt utviklet almenaand og social an-
svarsbevissthet hos stormændene — naturligvis maalt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
