Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
daad er frugt av forutgaaende overlæg eller ræsonne-
ment. Det er tilfældet — eller Guds styrelse, hvad
man vil kalde det faar avhænge av enhvers tro —
som gjør Nils Ebbesøn til Danmarks frelser:
Han er blit stevnet til at møte Grev Gert «ute
ved Randers strand», og han kommer dit uten mindste
tanke om at sætte sig op mot den mægtige pante-
herre. Tvertimot — han fralægger sig med største
bestemthet grevens beskyldninger: han kjender aldeles
intet til herr Bugges raad, og han har aldeles ikke
holdt i herr Bugges eng «med hundrede heste i plade»;
fyrgetyve svende «saadanne som de nu ere» er alt
hvad han er istand til at stille, det paastaar han ut-
trykkelig. Han vil paa ingen maate i trætte med
lensherren — han irriterer den tyske greve med sin
«riden utenom» og sin «kunstighet». Like til greven
beskylder hans frænde Anderst Frost for overløperi.
Greven hævder det tyske synspunkt: «ingen svend
maa fra sin herre fly, medens han ham lyster at føre».
Da ryker det ut av den danske adelsmand!:
«Her er ingen tilsammen viet
uten munken og hans kappe.
Hovmand rider og hovmand bier
hvor han kan tjene til takke,»
Det ene ord tar det andet, til greven lyser Nils
fredløs og denne synger ut:
«Tyve maa I i galgen hænge
baade for ulv og ørn,
men jeg vil udi Danmark bo
alt hos min hustru og børn.»
Og paa grevens tilsagn om ukes frist til at komme
sig unna:
«Syvnters frist er god at ha’
hun kommer mig vel til fromme,
men er jeg nogen dannekones søn,
da skal jeg føre komme!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
