- Project Runeberg -  Etapper /
235

(1929) [MARC] Author: Sigrid Undset
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

235

kunne forstaa omigjen for hvert aar man blir ældre
og hver erfaring man blir rikere eller fattigere av. Det
vender sig til et publikum som er forbundet, ikke i
den tilfældige og forbigaaende solidaritetsfølelse mel-
lem folk som er ute i det samme uveir, men av det
varagtige interessefællesskap som lærer folket i en
bygd at kjende veimerkerne, saa alle vet, at naar det
eller det fjerne fjeldet syns, skarpt og klart, kan en
lite paa varig godveir, men vind fra et visst hjørne
buder regn, og rød kveldshimmel truer med storm.
Ja, nogen vet mere om disse ting end andre, og i
denne art av visdom perfektioneres alle mere, jo læn-
ger de lever. Eventyrfortællingen forutsætter en til-
hørerskare som er bundet sammen av solide og hold-
bare fælles interesser og erkjender det bevisst, eller
underbevisst — føler sig som en familie eller en
slegt eller en bygd eller et folk.

Endda i min barndom var det slik at ialfald i de
slegter, hvor mænd og kvinder gjennem et par gene-
rationer hadde levet i et og samme kulturmiljø, var
det hjemmet som samlet alle familiemedlemmers mest
intense livsutfoldelse inden sin ramme. Ialfald var det
slik i den kreds, hvor jeg vokste op, det var væsentlig
embedsmænds — universitets- og gymnasielæreres,
lægers, officerers og departementsfolks — hjem. Oftest
var der mange børn, smaa kaar og noksaa spartanske
seder. En streng og kjærlig — eller bare streng —
far, bortimot alvidende og almægtig, en mor som helt
gik op i husstellet og børnene. I hende utmundet
vor tilværelse som elvene i et verdenshav, og likesom
havet ved fordampningens mysterium gjenføder og
nærer kilder og elver, næredes vi og vokste i indsigt
og viden ut av vore mødres rummelige visdom ved
enslags tankeoverføring meget mere end med nogen-
slags systematisk opdragelse eller articifielle fortrolighe-
ter. De voksne hadde nok av problemer for sig selv
i de aarene — det var riksretsaarene og bohemetiden,
og vore fædre og tildels mødrene med reagerte for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 18:37:46 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/usetapper/0245.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free