Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
og foragt tilovers for de kvinder som optræder i egen-
skap av fristerinder, særlig naar de kommer for at
friste en mand til løftesbrudd. En tidsalder som fuldt
ut forstod baade askesens egenværdi og at der er op-
gaver som kræver sin mand saa fuldt ut, saa han maa
paalægge sig cølibat for at kunne fylde sit kald til-
fredsstillende, selv naar han ikke er nogen mystiker
men et praktisk handlingsmenneske, den kunde umulig
præstere nogen ærefrygt for det begrep som vi i det
sisste har sett betegnet som «sex appeal». Den kunde
ikke se overbærende paa kvinder som utnytter det de
har av «sex appeal» for at bøie en mands vilje ind
under sin. Vor tids moralske begrepsforvirring er for
en stor del eftervirkningen av puritanismen som har
gaatt over Europa lik en pest — med en moral som
befalte folk at late som de ikke visste hvad de visste,
Det moralske anarki i vore dager kan ialfald til en
viss grad undskyldes med at den puritanske «lat som
du ikke vet»-moral førte ofte til væmmelig hykleri —
som en reaktion mot hykleriet kom ikke bare menne-
skenes naturlige krav paa at faa kjende sin egen natur,
men en paastand om at saan som mennesker er av
naturen, saan skal de faa lov til at være; det som er
naturlig det er godt.
Den oprindelige kristendom lærte tvertimot, at det
naturlige menneske er ikke godt, fordi det er ukom-
plett: det har satt overstyr en fuldkommenhet som
menneskene er skapt til at eie. Først Guds naade,
som ikke forstyrrer, men fuldkommengjør naturen, gjør
mennesket godt, fordi den gjør mennesket komplett
igjen. Men dermed er det gitt, at middelalderen kunde
ikke ha nogen sympati med kvinder som forsøker at
lokke et andet menneske til at slaa sig til ro i sin
ufuldkomne tilstand — enten hun nu forsøker at lokke
en mand ind i et ulovlig elskovsforhold, eller hun i et
helt ut lovlig forhold — som hustru, mor, hersker-
inde — opmuntrer en mand til at være graadig, hevn-
gjerrig, herskesyk, havesyk, uretfærdig, til at berike
5 — Undset.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
