Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
skjænket til et kloster blev ved at være klosterets eien-
dom — mens gods paa sekulære hænder uavlatelig
skiftet eiere ved arvefordeling og giftermaalsalliancer
og salg og handel og inddragning. Men foruten de
rike klostre var der masser av forholdsvis fattige og
absolut fattige klostre. Særlig av nonneklostrene var
der mange som var alt andet end rike. Til nonne-
klostre gav folk jo sjelden gods med den baktanke,
som nok kunde drive en stormand til at vise sig gav-
mild mot en mægtig munkeorden — at det kunde
vise sig bra allerede her i verden at ha venner der.
Qg paa det gods som blev git til klostrene hvilte der
som oftest klausuler i form av pligt til at bespise, be-
drikke, klæ og hjelpe med pengegaver saa og saa
mange fattige pr. aar. Av klosterregnskaper og av
indberetninger, f. eks. fra England, dengang da Hen-
rik VIII plyndret klostrene, kan vi se, at mangen gang
har en abbedisse eller priorinde klart det næsten utro-
lige, naar det gjaldt at mætte mange munder med smaa
midler. Vidnesbyrdene om de engelske nonneklostre
— ikke de som blev offentliggjort og har holdt liv i
legenden om den almindelige fordærvelse inden klost-
rene, men de som har ligget i arkiverne og er blit
trykt i de senere aar, nævner da ogsaa stadig den og
den abbedisse som «en from, alvorlig nonne og — en
dygtig husmor».
Men endda det altsaa forholder sig slik, at den
som vil paastaa at i Europas katholske middelalders-
kultur blev kvinden allikevel i det store hele tatt reg-
net for det andet — ikke for det første — kjøn, han
kan nok belægge sin opfatning med eksempler som
tilsynelatende er slaaende, saa er det like saa sikkert,
at kvinder som paa en eller anden maate hadde ev-
ner utover det almindelige, de fik leilighet til at ut-
vikle dem og bruke dem saa uhindret og frit, saa
noget lignende er ikke tænkelig i samfund der er præ-
get av Lutherdom eller Calvinisme. Baade den lutherske
ensidige lovprisning av det rugekassevarme familieliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
