Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
De var lykkelige mennesker — og endda kunde
den unge piken leve helt ut sammen med sine kjære.
Kirkefester og folkefester — de gik ut i ett der i byg-
den, hvor alle festdager begyndte med messen i Kir-
ken og fortsatte med det festlige maaltid efter guds-
tjenestens slutt, naar hele menigheten som var kom-
met fastende til Kirken slog sig ned i skyggen av
Gudshuset og tok fatt paa nistekurver og fiascoer,
byttet mat og drak hverandre til. Kornskurdens fester
og vinhøstens fester, processioner og mysteriespil paa
Kirkeaarets store høitidsdager — Angela var med for-
ældrene alle steder. De tok hende med sig til Dezen-
sano og til Sald, hvor. morens slegt var fra — hun
var glad i det alt, men under al hendes ungdomsglæde
duvet anelserne om en dypere, fuldere glæde — en
kjærlighet som vilde kræve, hun visste ikke selv hvor
meget, men hun visste, hun var villig til at gi alt som
den maatte kræve av hende.
«Aa Angela — det deilige haaret dit,» sa en av
veninderne til hende en dag og drog fingrene gjen-
nem Angela Mericis svære gyldne manke, «det kom-
mer til at skaffe dig en storartet frier en dag. Du
kommer nok frem i verden.»
Og det gik op for piken selv, at hun hadde alle-
rede visst det inderst inde i sin sjæl en stund, det
der var ikke hendes vei. Gjøre et godt parti — komme
sig frem i verden. Nei det var ikke meningen at hun
skulde gifte sig. Naturligvis visste hun godt selv at
hun var vakker. Gyldent haar, det har italienerne
alle dager regnet for noget rent vidunderlig skjønt.
Dødsmasken som blev tatt av den gamle, tandløse
Moder Angela viser endda den brede, lave panden,
med rummelige fint buede øienhuler, den bene næsen
og kraftige haken — den norditalienske junonisk staute
folketypen som vi kjender fra Mantegnas madonna-
billeder. Rygtet om hendes straalende skjønhet i ung-
dommen gaar igjen i de ældste biografier. — Nu kom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
