Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
med spiritismen i vore dager saan var det ogsaa med
middelalderens heksevæsen: utenom en kjerne av over-
naturlige fænomener hobet der sig op foreteelser som
skyldtes hysteri, bedrageri, folks lyst til at gjøre sig
interessante og til at faa magt over andre, selvsugges-
tion og ren uvitenhet og overtro. At botemidlet først
og fremst maatte være oplysning, fremfor alt religiøs
oplysning, det stod nok klart for de fleste — men op-
gaven, at bringe oplysning saa vidt utover saa det
kunde monne noget, den syntes haabløs for de fleste
som tænkte over saken, saa forvirrede og ulykkelige
som forholdene var.
Og saa trængte de nye kjetterier fra landene nord
for Alperne ned i Lombardiet. Glørne efter tidligere
aarhundreders kjetterier, Albigensernes, ulmet endda
rundt om i landet, og nu kom alle disse nye lærer
som en stormvind og fik det til at blusse opi lys lue.
Daapen, det hellige messeoffer, skriftemaalet, Kirkens
autoritet blev angrepet — som altid — av reformatorer
og ateister samtidig. Egteskapets hellighet blev for-
negtet fra begge hold, kyskhet forhaanet som noget
umulig og som en synd mot naturen.
Det er simpelthen vanskelig for os, i vor tid, at
forestille os, hvor dristig Angelas plan var. Kloster-
livet trængte fornyelse — Angela visste det og visste,
det skulde hun ikke gjøre. Det trængtes en reforma-
tion inden Kirken — Angela faldt ikke for tristelsen
til at træde op her, endda hun saa klart nok at
presteskapet, det var baade — og. «Vær paa vagt,»
skriver hun til sine aandelige døttre, «saa at ikke en
skriftefar eller nogen munk svækker eders rigtige fø-
lelse overfor faste eller jomfruelighet eller andre gode
ting, for under paaskud av at gi gode raad er der
mange av disse som forvirrer stakkars unge pikers
sind og faar dem til at svigte sine gode forsætter paa
trods av eget bedre vitende.» Og hun bestemmer i
sin regel at ingen av hendes døttre maa ta en ny
skriftefar uten med samtykke av sine overordnede i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
