Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
let op i St. Peters kirke mellem statuerne av de andre
store ordensstiftere.
Men da hadde St. Angela Mericis St. Ursulas kompani
allerede undergaatt mange forvandlinger, og av Angelas
nonner uten kloster som skulde gjennemtrænge sam-
fundet ind i de enkelte celler, familierne, var der blit
Ursulinernes klosterorden. Angela hadde ikke faatt
Roms approbation paa sit verk, før hun døde, og
neppe var hun borte, før indvendingerne myldret frem
— de fleste fra forældre, især rike forældre, som vilde
foretrække at deres døttre enten giftet sig eller gik
i kloster, saa de ikke skulde bli staaende tilbake i
verden, naar deres naturlige beskyttere ikke var mere.
Venner av Angela, først og fremst presten Dom
Tribesco, kjæmpet for hendes tanke: «Gaa ind i hvil-
kensomhelst kirke, gaa hvor dere vil paa gaten, og
dere vil møte hendes døttre. Det er en fryd og et
under,» skrev den veltalende italiener, «at se disse
himmelens duer samle sig om Herrens kilde for at
tvætte sine vinger for hver mindste flek, nære sig med
de utvalgtes korn, slukke sin tørst i jomfruelighetens
vin, og saa gaa tilbake til sine hjem med sjæl og
hjerte samlet om himmelske ting. Føri tiden kunde
saanne goder bare nytes indenfor klostermurer, men
nu i vore dager kan de eies i verden, og det skyldes
Angela Mericis gjerning.» Og han peker paa at der
mellem Ursulinerne er mange som slet og ret har en
første pligt mot gamle og sykelige forældre og mødre
som ikke har raad til at holde leiet hjelp, eller paa
anden maate er kaldt til at arbeide for Gud paa maa-
ter som er umulige for nonner i kloster.
St. Ursulas kompani spredte sig utover hele Nord-
Italia, mens striden om den endelige form det skulde
faa raste som værst. I 1566 skrev St. Karl Borromeus
til Brescia til kompaniets aandelige Fader og bad om
oplysninger og fik til svar: «Kompaniet har git
søstrene til alle hospitaler i Brescia. Det holder skoler
for smaapiker og gir dem kristendomsundervisning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
