Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Det var i en av de nye katholske kirkerne borte
i England — jeg husker ikke sikkert hvilken, men
jeg tror det var en av kirkerne i Newcastle. Jeg var
gaatt dit ind en dag, da jeg var derborte ifjor vaar.
Væggene i denne kirken var klædd et stykke op-
over med hvite stentøisfliser, og paa hver plate stod
navnet paa en engelsk helgen, fra den første tids
romerske missionærer og de angelsaksiske martyrer og
kirkefædre fremover til martyrerne fra Tudor- og Stuart-
tiden. De to første navner som jeg traf til at se, fra
bænken hvor jeg knælte, var Ven. Edmund Arrowsmiths
og Ven. Robert Southwells, — Jeg vil ikke paastaa
at ideen var saa vakkert utført netop — hvite glaserte
fliser med grøn paaskrift virker mildest talt uvant som
væggbeklædning i en kirke. Men tanken var klar nok
— den uttrykte hvordan alle kirker er blit bygget op.
Før katedralerne var katakomberne; siden har kostbar-
heter hobet sig op om vore altere, men i hver alter-
sten skal der være en «grav» — et gjemme med en
martyrs relikvier — og det er oppaa graven at kalken
med Kristi dyre Blod skal staa. Al den «stemnings-
fulde» pragt som Messen efterhvert er blit omgitt av
burde ialfald minde os om messer som blev feiret i
hast og skjul, mens døden laa paa lur like ved alteret,
og prest og menighet visste, hver gang de tok imot
sakramenterne, at kanske var dette vandringsbrødet —.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
