Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
213
derfor bør faa igjen noget som offer. Vi kan bli ved
at spise julegrisen, men Herren Frøi kommer ikke til-
bake for det.
Slaveriet kan bli gjenindført — vi er kommet et
godt stykke paa vei bort imot det allerede: resultatet
av den industrielle kapitalisme og den fri konkurrance
er blit, at massen av samfundsmedlemmerne har mistet
enhver sikkerhet for sin økonomiske fremtid. Folk
som ikke eier andet end sin arbeidsevne og maa leve
av at leie den ut for en timeløn, ukeløn, maanedsløn,
aarsgage, kan naarsomhelst bli satt paa bar bakke ved
et ord av et andet menneske, eller som følge av et
faatal (oftest anonyme) menneskers ufornuftige dispo-
sitioner. Og dette kalder endda professionelle politi-
tikere, at det nittende aarhundrede har sett folkenes
frigjørelse! Det er ikke rart om store deler av fol-
kene kan komme paa den tanke, skal vi være slaver,
saa la os ialfald faa en slaveeier som vi kan tro om,
at han har interesse av at hans slaver ikke dør av
mangel — la der være en slaveeier, saa han ikke kan
kjøre os ut for at dø paa naboens grund, naar han
ikke har bruk for os — la staten ta os!
Med slavekaarene følger en fornyelse av slaveriets
moral, Det er netop pointet ved «kamerat-egteskapet»
— det er ikke noget nyt, det er ældgammelt: det er .
den almindeligste form for kjønsforbindelse mellem
slaver. Slaveeieren har i regelen ingen grund til at
lægge sig op i sine slavers erotiske privataffærer, bare
hans eiendomsret til avkommet er sikker. Fri kjær-
lighet er for slaver, og egteskap er for de fribaarne.
I frimands-ætterne, i et herskende folk, der gjælder
det at bevare slegtslinjen ren. De frie mænds døttre
som forutsættes at bære værdifuldt arvestof, dem maa
en mand be om at faa til egte, yde særskilt vederlag
for, de blir overgit med høitidelige ceremonier fra sin
egen slegts repræsentanter til den mand, som skal
forplante en herskende race med dem. Av en træl-
baaren frille kan manden forlange, hun skal være ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
