- Project Runeberg -  Ushas og Ushashymnerne i Rigveda : en mytologisk Monografi /
22

(1879) [MARC] [MARC] [MARC] Author: Edvard Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

fleksion, der kunde føre Sangeren til at opkaste Spørgsmaalet
om ikke én iblandt dem var den ældste. Derfor kunde lian
godt mene, at Ushaserne daglig mødte som Trop.

Den modsatte Anskuelse, efter hvilken en enkelt Ushas
viser sig hver Dag, og Ushaserne betegne Skaren af de hver
Dag kommende, er dog ligesaa hyppig. Jeg skal anføre nogle
Steder, hvor én Ushas modstilles Flerheden:

X, 29, 2: Ved denne Ushas’ og den seneres Dans.
I, 123, 11: Straal huld, Ushas, vidt hen; andre Ushaser
naa dig ikke deri.

I, 113, 8: Ushas gaar ad de bortdragne (Ushasers) Vej,
den første af de bestandig paany kommende.

15: Som den sidste af de hengangne, den første
af de bestandigt kommende skinner Ushas.

Jævnfør I, 124, 2 og 9 i Oversættelsen.
De Dag efter Dag kommende Ushaser ere Søstre:

X, 55, 4: At Du, Ushas, gryede først af Lysene (vibhå),
hvorved Du frembragte Trivslens Trivsel (Grassmann: den
Riges Velstand), at din Søsterskare (Familie jåmitvam) var
senere end (o: fulgte efter) den tidligere, det var alene den
vældige Kvindes Gude væsen (asuratvam).

Verset er interessant, fordi det viser, hvorledes selv i en
sen Tid Forestillingerne holdt sig oprindelige og klare. Ushas
lyser først om Morgenen og kommer hver Dag, det er Kærnen
i Gudindens Væsen efter dette Vers, og det er ogsaa om disse
Sætninger, at alle Versene om denne Guddom dreje sig.

Muligvis det dog er en Hentydning til kosmogoniske
Myter, naar det hedder’ »Ushas gryede først af Lysene«.
Det kan sammenstilles med det følgende Vers, hvor der
ligesom opkastes et Spørgsmaal om Tidens Udstrækning, Dagenes
Begyndelse og Ende.

Naar det hedder:

VII, 18, 20: Indras Rigdomme ere utallige som Ushaserne

er det naturligvis umuligt at afgøre, om Billedet henviser til Dagenes
Antal eller til Mængden af Morgenskyerne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 18:38:09 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ushashymne/0032.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free