Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 48 —
er unødvendigt at give mange Eksempler derpaa, Kun kan det
bemærkes, at Lyset ikke var Ushas eneste Gave; hun bragte
ogsaa Duggen som Mælk fra de himmelske Kør og nedlagde
Mælken i de jordiske Kørs Yvere (Se ovenfor p. 32).
At Ushas bringer Dagen, kan dernæst opfattes saaledes,
at hun hver Morgen lægger en Dag til Menneskets Liv, men
ogsaa saaledes, at hun hver Morgen gør Mennesket en
Dag-ældre og saaledes bringer det nærmere Døden. Begge
Forestillinger komme tilorde i Hymnerne:
I, 124, 10: Straal prægtigt for Offergiverne, for
Lovsangerne, idet Du lader dem ældes,
men derimod:
I, 92, 11: Minskende Menneskeslægterne straaler Pigen.
Jævnf. I, 124, 2.
Idet Ushas bringer Lyset, forjager hun Mørket. Yi have
allerede omtalt dette. Natten er en Fjende, hun fordriver,
samtidigt bortskyr hun ogsaa de onde Mennesker, der røve
og overfalde om Natten. Ideerne ere tæt sammenslyngede,
saaledes naar det hedder:
I, 48, 8: Ushas skal bortlyse Fjenderne, de Skadende.
X, 35, 3: Den gryende Ushas skal fjærne det Onde.
Ushas’ mest omtalte Funktion overfor Jordelivet er dog
at vække Menneskene. Det er unødvendigt at anføre mer
end et Par Bevissteder herfor, den senere Oversættelse vil
bringe dem i Overflod. Her vil jeg gøre opmærksom paa, at
efter vedisk Tankegang er Søvnen nær knyttet til Døden.
Det er muligt, at i den ældste Tid Søvnen betragtedes som
en kort Død. Man sammenholde følgende Steder:
I, 113, 4—6: Ushas har vækket alle Yæsener.
I, 113, 16: Kejser ederl Den levende Aande er atter
kommet til os, Mørket veg bort, Lyset er kommet.
I, 48, 10: Altings Liv og Aande er i dig.
I, 92, 9: vækkende alt Levende til at gaa (Ushas).
I, 113, 8: sættende det Levende i Bevægelse, vækkende
enhversomhelst død.
Ushas fjærner Søvnen, men er særlig naadig Guddom
ved at bortjage den onde Søvn eller Drøm. I en Hymne til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
