Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Hjelde - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
var der bygget fire hvitpanelte villaer med
sort-blaa tegl paa taket og lysende tulipaner i de smaa
liaver.
Villakvarter og avenuer, racehunder foran
verandatrapper, damer i lyse dragter som trillet blanke
sportsvogner med smaabarn paa blondeputer — saan
var der paa Bygdø nu, der hvor før bygaternes
barn listet paa lønlige stier til sine urskoger.
Bilerne suste hylende utover de landeveiene som hadde
ligget saa stille i gamle dager; da var det bare
en eller anden landauer barna kunde træffe til at
møte. Det dæmpede hovslag paa den bløte
landevei og hjulenes sagte knasen i gruset vakte
forestillingen om noget meget fornemt og
tilbaketrukket — om folk som levet „indgetogent" aaret rundt
og bare kom ut av sit skjul naar Bemadotterne
var paa gjesteoptræden i byen.
— Den lille sidste biten av barndomsriket var
fredet indom et museums staaltraadsgjærde,
hjemsøkt av tyske damer i jordbærrødt. Der var de
igjen, hun og manden, borte ved Stavkirken.
Lü-ders reiste sig og gik.
De store grønne jorderne mellem Oscarshall og
Sæterhytten laa som i gamle dager. De hørte vel
det offentlige til, siden der ikke var bygget villaer
her. Det lille forvildede anlægget hadde han tænkt
paa ofte, mens han var i utlandet. Han husket
især engang, en vaardag i Bois de Yincennes. Han
hadde gaat alene og set paa alle familierne som
holdt til paa plænerne, og parrene som hadde
forputtet sig i buskadserne. Da var han kommet til
at længes efter disse grønne jorderne og glimtet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
