Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jans julaften - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
83
— kvindemennesker — de heller: de kunde nok
ha moro av at flirte litt de og paa faldrepet, før
de blev gamle, men de vet de kan ikke ta sig tid
til det, for hjemmet og barna trænger al deres tid
og alle deres tanker —"
Hun slængte sætergrinden litt haardt igjen efter
sig. Og idet hun gik op de to—tre stentrin til
døren, rakte hun ham sin haand — ovenfra og
nedad, med et litet overmodig nik.
Vegard tok haanden og kysset den. Uni saa litt
mistænksomt paa ham. Men hans ansigt var
ganske alvorlig. Da lo hun og nikket idet hun løp
op trappen.
Efter middagen bad han hende gaa tur med sig.
Men Uni maatte presse op sportsdragten sin og
stryke kraver. Og efter aftensmaten kunde hun
bare sitte et øieblik nede i peisestuen — hun skulde
sy paa tøiet sit.
„Hvorom alting er," tænkte hun, mens hun sat
og sydde knapper i sit undertøi" — hadde jeg hat
lyst til det, saa kunde jeg vist faat leilighet til en
liten flirt heroppe — min kjære Kristian. Forresten,
Vegard er hyggelig — der er noget naivt og
alvorlig ved ham som jeg liker." Hun tok op
fotografiet av barna. „Søte smaaene mine — som jeg
glæder mig til at komme hjem til dere —"
Hun var godt fornøiet med sig selv og hele
verden da hun la sig til at sove.
Uni gik tidlig op den sidste kvelden — pakket
sit tøi og gav sig god tid med det. Endda var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
