Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jans julaften - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137:
hadde rent ut sagt været ræd for De skulde syntes
jeg var latterlig som gjorde slikt opstuds for en
operation — tænk De som har gjennemgaat alle
de fødslerne og alt det —"
Uni tok sig voldsomt sammen:
„Det er jo en mere naturlig sak da. En
operation er jo en mere alvorlig historie — skjønt nu
om dagen er de da saa flinke at de kan næsten
hvadsomhelst. Praktisk talt saa hører en jo aldrig
andet end at det gaar godt —"
„Nei det er rigtig sandt det. Og om nu
Vorherre skulde ville det paa en anden maate —
De vet jeg er jo et ældre menneske og nu faar
jeg kanske svært lite at falde tilbake paa — og
det blir kanske ikke saa let at skulle ta fat paa
arbeidet mit igjen — bo paa et nyt sted og saan —
Igrunden saa ligger det jo ikke for mig at være
enslig slik heller —. De vet, jeg hadde ikke
behøvet det — jeg har da hat to tilbud siden Lorens
døde, og jeg likte igrunden dem begge og. Og
jeg vet jo at deroppe skal der hverken tages eller
gives tilegte. Men jeg har likesom altid hat en
fornemmelse av det allikevel, det vilde ikke bli
slik for Lorens og mig at møtes igjen, hvis jeg
hadde været gift med nogen anden hernede. Det
er saa rart med det, der er ting som likesom ikke
blir det samme, hvis en har hat det sammen med
mere end ett menneske i verden."
Uni sat sammensunken i graat og holdt
Henriettes haand.
„Ikke for det, jeg vilde gjerne leve og. Jeg har
jo hat det svært godt alt i alt — mange snille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
