Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jans julaften - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158:
Barna saa uinteresseret nedover sine ben. Og
Uni smilte — stakkar, deres haab hadde vel været
etpar lyseblaa bomuldsstrømper, saanne som
hænger i butikvinduerne.
Men kjolerne var blit nydelige. Ingrid holdt paa
at knappe Noras i ryggen borte foran speilet. Uni
hadde sydd dem av en gammel lyseblaa taftskjole,
hun hadde hat liggende fra sin teatertid. Og hun
hadde været saa heldig at faa billig en rest hvit
taft med store maaner i samme farven.
Moren løste op Karen Ingas svære gulbrune
fletter. Saa deilig tykt det var indi nakkegropen og
saa godt og søtt det lugtet.
„Du har akkurat saant haar som din far du."
„Mor," kniste Nora, „tænk om jeg knyttet en
blaa sløife i haaret til far du — tror du han blev
pen med det —"
Lasse gjentok det og rullet sig av latter oppe i
sengene mellem søstrenes avlagte hverdagstøi.
Smaapikerne skulde i stort barneselskap med the
og dans, og de var andægtige av forventning.
Uni og Ingrid klædde dem ind i sokker og
galo-schestøvler og sjaler og kaaper. De følte sig nok
svært fordi de skulde ha bare et kast over haaret
og ikke luer.
„Da kan alle mennesker se, vi skal paa bal," sa
Nora.
Ute var det ganske lyst endda. Dagen hadde
været vaarlig med sol og takdryp, men nu frøs det
paa. Over takene stod himmelen klar og grønblaa
med de første stjerner.
Lasse og Karen Inga løp og traakket istykker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
