Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Waage - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
231:
i den alder de var, hans lille pike var fjorten aar
og gutten tolv.
De hadde snakket litet om det — det var jo at
pine sig til ingen nytte. Men dersom forholdet
mellem dem kom for en dag —. Og saa var de
jo blit saa forfærdelig glad i hinanden. Saa
umulig det skulde synes at de kunde bli mere glad i
hinanden end de hadde været helt fra begyndelsen
— de var blit det.
Eftersom dagene gik, la hendes angst sig litt
efter litt. Johanne kom ikke med nogen
hentydning til det som var passeret, og da syntes Harriet
det var under hendes værdighet at gjøre det. Hun
iagttok litt mere forsigtighet og bad Henning ikke
ringe hende op, andet gjorde hun ikke ved det.
Hvorfor hun ikke nævnte til Henning Damm det
som var hændt mellem hende og Johanne, det
forsøkte hun ikke engang at gjøre sig selv rede for.
Saa kom hun hjem til middag en eftermiddag
sidst i november, i øsende regn og storm. Hun
hadde tat bil, for hun var kommet forsent til
halv-sekstoget, som Fredrik pleiet ta hjem med.
Hun stod i hallen, hadde stillet bort sin
dryppende paraply og skulde ta av sig kaapen, da
Johanne kom i døren til kjøkkenet. Hun gik
bortover mot fruen med underlig smaa forte skridt og
hun stanset like indpaa hende:
„Der er kommet et brev til fruen — av dem det
pleier —. Jeg har git det til grossereren —"
Harriet sa ikke et ord. Hun grep paraplyen og
haandvæsken og gik ut av ytterdøren. Utenfor, i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
