Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Waage - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290:
hun ikke engang han var værd de smaa ofre hun
hadde bragt ham, da hun gik fra os — eller den
smule sladder av folk, hvis mening hun selv
paa-stod, hun ikke brød sig om. Naa, i den katolske
tid i det mindste hadde de jo ikke lov til at gifte
sig, de der hadde begaat egteskapsbrudd. Og
det har sikkert spart tusenvis av menneskepar for
den sidste og værste ydmygelse —
„Jeg tror du rentut hader din mor," sa Harriet
sagte.
„Ja, jeg gjør det. Jeg hader hende ikke saa
meget for hun var likeglad med os som fordi hun
var likeglad med sig selv — lot sig drive av hver
impuls. Ingenting betød noget andet end det, det
betød for en selv —. Og hvad er det at bygge
paa —.
Det der med Egil og mig. Jeg var jo lært til
at se det som det eneste naturlige, naar vi var
glad i hinanden. Selv om jeg hadde været litt
mindre glad i ham, saa skulde jeg jo ikke fundet
det unaturlig. Yi var jo da dannede, moderne
frisinde mennesker — min ære var ikke forspildt
for evig tid om jeg hadde hat et lite forhold til
en kamerat, en pen sympatisk ven — vel —. Men jeg
vet ser du — om jeg hadde trodd at jeg ofret
min ære og min livslykke og fred og Guds
velbehag ved det, saa hadde jeg gjort akkurat som jeg
gjorde —. Aa jeg vet —.
Men hadde det været slik, saa kunde jeg tænkt,
naar livet blev vanskelig, at det var fordi jeg hadde
syndet. Akkurat som jeg er nødt til at la mine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
