Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
første gang hørte hendes stemme, løftet øien-
laaket i undring. Den kom lik sangfuglen i de
kunstfærdige urene frem under den store, be-
synderlige næsen, som vilde den si: Næsen er
stor og styg, men jeg er smuk og liten — fæst
Dem ikke ved næsen, fæst Dem ved mig.
Hun hadde meget smaa hænder, ja hun
kunde ikke faa smaa nok hansker der i byen,
de maatte forskrives fra hovedstaden. Naar
hun ikke passet paa dem, vilde hænderne gjerne
op mot ansigtet som for at hente folks opmærk-
somhet væk fra noget ... Men somoftest passet
hun paa dem og holdt dem stille under barmen.
For præstefruen hadde sagt det til hende: La
Deres næse i fred, lille Danell, hadde hun sagt,
den flyver ikke fra Dem!
Frøken Danell var tjenstvillig. Da hun var
ung, yngre end nu, og blev alene mellem men-
neskene, hadde hun været uviss og ogsaa for-
virret blandt fremmede — naar skulde hun si
noget, naar skulde hun tie stille, hvor skulde
hun sætte sig, hvem skulde hun holde sig til?
Hun var blit nervøs og hadde skjælvet paa
hænderne, og det hadde været vanskelig. Men
livet maa leves, og det maa leves mellem andre,
hvor skal man ellers faa brød fra? Paa skolen
gav hun barna drops for at de skulde sitte stille
+++ Og hun hadde mindtes ord, hendes gode
mør hadde sagt, og hun var begyndt at nærme
sig menneskene med en liten tjeneste i haan-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
