Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
som vi alle holder av,» sa præsten og talte som
altid paa menighetens og egne vegne. «Sier du
det?» sa prestefruen og stanset litt før hun la
resten av kakerne i boksen — og hun visste
ikke, om det var det første eller sidste i man-
dens ord hun studset ved — eller begge dele.
Frøken Danell omgikkes med familierne;
men hun forsømte heller ikke sine kolleger.
Ogsaa blandt dem kunde hun si hun hadde sin
egen plads, skjønt de var selvhjulpne damer.
Hun gik eftermiddagstur med den nye inspek-
tricen, som maatte motionere for sin mave, og
hun møtte op i lærerinde-klubben og kokte kaffe
hver torsdagskveld. «Deres evige blidhet mat-
ter mig,» sa frøken Langfelt, som ikke la skjul
paa sine meninger, «men jeg kan ikke undvære
Deres stoppenaal. Og mens frøken Danell
stoppet hendes strømper, spurte hun: «Smiler
De ogsaa naar De sover, Danell?»
Lærerinderne ved den høiere pikeskole dan-
net en særskilt kreds der i byen. Et par av
de mest oplyste og frigjorte fruer og nogen
frøkner av familie hadde sluttet sig til dem;
frøken Oversens brordatter, som underviste i
musik, var ogsaa velkommen, — hun var ikke
belæst og talte ikke sprog, men desto større
agtelse hadde hun for lærerinderne, og hun var
det eneste væsen i frøken Danells omgang, som
frøken Danell ikke kunde komme til at gjøre
en tjeneste. «De skal ikke by mig,» sa frøken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
