Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
bragte en kaffeskaal for vores alles haab, kjære
kolleger, haabet om snarlig avancement, drak
hun med øine som lukket sig av smil og blid-
het — for «dette haab, som ethvert anstændig
arbeidsmenneske bør nære og vedstaa».
Men Gud alene ser hjertets tanker.
Naar frøken Danell var hjemme, det vil si
i pensionats-værelset, naar det blev kveld og
døren var laast og hun skulde lægge sig, skedde
en forandring. Litt efter litt fældte hendes an-
sigt sin blidhet — og likesom legemet gik ut
av kjolen, som var for andres blik, og blev
underlig forvokset i det graa strikkede skjørtet,
som aldrig andre skulde se — saa trak munden
sig op, rund og forstummet, mens øinene aap-
net sig og blev lik barneøine i et gammel-kone
ansigt. Og tanken, som kom til frøken Danell
mens lyset brændte nedover, ja som kom nær-
mest naar lyset var slukket, og hun laa med
det blonde haaret sirlig flettet bak ørene og
bundet sammen i nakken, — var den samme
og skiftet ikke:
Hvorledes var det gaat til?
Hun hadde været et lykkelig barn hos sin
gode mor og far. Og hun hadde været en lykkelig
ung pike hos sin mor, da de blev alene. Hun
hadde gaat paa kursus og hun hadde læst fransk
med byens franske frue for at danne sig. «Kund-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
