Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37
Hun lukket øinene. Det feiler mig noget,
tænkte hun.
Da hun reiste sig, stod kandidaten paa gaten
nedenfor vinduet. Nogen var sammen med ham.
Han saa op, løftet hatten og svang den. Hun
slap vinduskarmen, løftet haanden og vinket...
Men da kandidaten kom ind i stuen med sit
følge, var hun der ikke. Hun stod inde paa
sit værelse — hun hadde aabnet flagonen og
bøiet sig over den ... Hun hørte, hvordan
han rumsterte gjennem spisestuen og gangen
og ropte paa pensionats-værtinden. «Rop ikke
saa høit, kjære,» sa en damerøst utei gangen. «Rop
ikke saa høitl» sa det litt efter, længer borte.
Om kvelden var det et litet selskap, et litet
forsinket julegilde, i pensionatet.
Idéen var enkefruens, og frøken Danell hadde
selv hjulpet pensionats-værtinden med bord-deko-
rationen. Midt paa spisebordet stod et litet
tændt juletræ, og det lugtet gran i hele huset.
Det blev traktert med ribbenstek og surkaal, og
man hadde skutt sammen til champagne .
Stemningen var god og oprømt ved bordet,
trods at tandlægen hadde maattet rykke op —
for at skaffe plads til den unge dame, som kan-
didaten hadde bragt til huset — og derfor kom
til at sitte ved siden af byfogdens fuldmægtig»
som var hans konkurrents bedste kunde og alt-
saa ikke av hans folk ... Men en tydelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
