Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
Alle skaalte, alle drak med hverandre for det
nye aar — og den lille klirr av glas, som møttes,
gik som en klinger undertone til røsterne, som
ønsket . .
Rundt om den unge dame, om frøken Vinter,
samlet herrerne og de hvitklædte sig, lystige
ord perlet omkap med vinen, og hendes latter
brast og drysset over løitnanten og tandlægen
og byfogdens fuldmægtig, mens kandidaten stod
saa nær hende, at violduften av hendes klær
laa om ham som en kappe. Nu kjendte man
hverandre — skaal! Hun skulde ikke bli hos
dem en uke — hun skulde bli en maaned, en
hel maaned, skaal! Hun var steget i land hos
de indfødte, de vilde beholde hende som fange
til hendes dages ende — hendes skaal! Hun
svarte dem allesammen — hun holdt glasset
frem, saa alle kunde naa det med sit — og
enkefruens niece Anna lot sin kind gli langs
hendes glatte, runde skulder — hun vilde sætte
haaret som frøken Vinter, naar hun blev voksen,
hun vilde gaa og staa og le og klæ sig og være
som hun!
Frøken Danell sat hos enkefruen i sofaen.
Alle hadde drukket først med hende og enke-
fruen. Og hun hadde tømt sit glas. — Hun
saa dit, hvor de stod i ring om damen i lyse-
rødt. Og pludselig slog hendes hjerte nogen
haarde og korte slag — og som hun sat alene
i sin egen sofa og hadde en ledig time, kom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
