Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
den duppet sagte mot taket, sagte og regel-
mæssig, som et pulsslag ...
Frøken Danell sat litt sammensunken. Det
kunde se ut som hun sov. Randen av korsettet
stod som en linjert linje langs hendes skulder-
blade, og under næsen laa munden og haken i
skygge. Hun sat bøiet over en stor smerte, som
hugg vild og rasende i hendes bryst. Den var
kommet dit for en liten stund siden ... det var
egentlig polakkens smerte i Welhavens digt
Republikaneren . . . men den var blit derinde .....
I daarer, det er Ostrolenkas mærke ... Hun
maatte være paa skolen klokken ni imorgen,
det var hendes klasse-uke i niende... Men
det feilet hende noget... Har I vel fattet,
hvor det kan værke... Maaske hadde hun
ikke taalt vinen... Denne jul var forbi, det
var dens sidste dag, dens sidste minderike og
usædvanlige aften... Det er ingen lise for
denne kval... Men det var ikke hendes kval,
ikke hendes...
«Frøken Danell,» sa det over hendes hode.
Hun saa op. Han stod over hende og hadde
et champagneglas i haanden — og bak ham
stod selskapet som et hof, de unge pikerne,
herrerne, løitnanten i uniform ... Kandidaten
sa noget. Det var ikke tydelig, hun hørte ikke
tydelig hvad han sa — men med ett bøiet han
sig og kysset hende paa munden. Hans læber
var fugtige av champagnen ...
4 — Nini Anker: De vaabeniøse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
