Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
83
sig og kysset hende paa hendes mund. Saa
sa fruen: AI ting er godt. Saa døde fruen.
Mareia forstummet.
Men jeg visste, det var mer. Jeg visste, at
den store frysingen endda skulde komme i min
hud, og jeg spurte: og saa blev papa...
Saa blev din papa hvit i sit haar, og hans
ryg blev ikke mer som før, nei, han blev ikke
mer som før.
Og saa døde papa..?
Og da din papa døde, var jeg hos ham.
Da sa herren: Mareia, ta vare paa barnet.
Jeg kan ikke mer; for jeg elsket hende til fuld-
kommenhet. Og han nævnte fruen ved navn.
— Sagtere end alt hvisket Mareia: Gud glæde
deres hjerter i himmerik.
Det kom i de aarene sommetider en mand
til os, som løi meget. Han løi kanske for sin
glædes skyld; eller det var for at opretholde
livet. Og naar nogen grep ham i det og sa:
Bertelris, Bertelris, hold Dem til sandheten —
da løftet Bertelris sine magre hænder og stemte
ov en lovsang til løgnens hæder. Sandheten, sa
nan, sandheten, gud fri mig for hende, hun om-
kommer alle, som befatter sig med hende —
og de svake først, de svake først. Men hvad
angaar løgnen, min herre (og jeg skrev hans
ord ned den gang og grundet over dem), saa
er det løgnen, som har stjerner i haaret og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
