Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
ham og ingen av dem, som var nær ham og
med os.
Han spilte violin likesom mig.
Mrs. Clayton fortalte os det, da Birk og jeg
sat i deres stue og gjengjældte deres besøk hos
os. Min søn spiller litt, sa hun og brukte for-
vendte ord, han spiller voielin, og jeg akkom-
pagner han. Jeg vendte mig mot Jon. Kan det
være sandt, tænkte jeg. Og jeg blev stum over
en stor bevægelse i mig, og jeg syntes, at jeg
saa doktor Clayton for første gang.
Men fra nu av var Jon fuld af draging for
mig og var ulik alle jeg til da hadde møtt. Jeg
fik lyst til at kjende ham, og jeg kjendte fri-
stelse til altid at betragte ham, og hvad han sa
syntes mig nyt og likevel forventet. Naar nogen
sa: den nye doktor ser godt ut — da svarte
jeg: det synes jeg ikke. Og jeg kjendte mig irri-
tert, som talte folk om ting, som ikke kom dem ved.
Jeg skjulte ikke for Birk, at jeg hadde ønske om
at han skulde bli vor ven. Jeg har i otte aar været
beskeden og ikke forbrukt noget venskap, tænkte
jeg. Og jeg bad Birk vise Jon Clayton, sin yngre
skoleven, gjæstfrihet og venlighet, saa han kunde
finde sig vel hos os og ta sin violin med.
Det varte længe. Det varte længe, før han
tok den med.
Han hadde sky for at spille for nogen. Like-
som jeg...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
