Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97
at møte Birks mor i trappen, og naar jeg
møtte fru Clayton, saa jeg ikke længer hendes
øine, og jeg syntes, min stuepike smilte, naar
jeg vendte mig fra hende. Jeg husket klart og
tydelig alle, som har bedraget, og jeg saa fru
Simonsens ansigt, som nikket til mig. Fru
Simonsen med det hvite ansigt, som alle i byen
hjemme visste var en skjøge. Og jeg saa den
lille fruen i byen, vi bor i, og hun stak sin arm
ind under min. Men hun har bedraget sin
mand i mange aar....
Det varte kanske nogen minutter.
Og jeg kjendte, at et smil strammet i ansig-
tet mit.
Da hørte jeg, at han sa De til mig og du
til Birk.
De har gaat paa skolen sammen, tænkte jeg.
men du har bare kjendt din mands skoleven en
vinter og en kort sommer.
Efter det var det jeg retnet mig og sa
nogenting.
Og jeg vendte mig mot ham og spurte ham,
hvorledes hans mor hadde det i Skotland. Jeg
saa, at kløften i hans hake bevæget sig, mens
han svarte mig, og jeg saa en liten blankhet
langs hakens runding. Men jeg saa ikke hans
læber og ikke hans øine og ikke panden, som
jeg visste hadde en solrand efter panamahattens
kant. Jeg turde det ikke. Jeg, som hadde kys-
set panden der hvor det hvite møter det brune.
7 — Nini Anker: De vasbenløse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>