Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
fogden og fruen komme op igjennem kraapet;
fruen hadde fløielsmantille og blondehat og var
en øienlyst; men fogden gik som han var i
kontorfrakke og langpipe. De stod en stund og
kek op imellem væggen og plankegjærdet, siden
gik fogden ind efter et stykke og banket paa
plankerne med pipespidsen. — Næste morgen
fik hun bud, at jo da, værsegod, hun kunde
male. Hun kjøpte hvitmaling og hadde for ti
øre oker i — og læregutten til maler Olsen
malte paa fyrabend; gratis; folk er snille.
Saa var det, hun slog øinene op morgenen
efter forbedringen. Og satte blikket paa de
hvitmalte plankerne! Det var som solen selv
stod bent ind i kammerset! Det blinket
i slaaen paa kammersdøren og i nikkelen
paa vækkeruret og i det lille nette matspandet,
som hang ret for sengefoten. Og hun kunde
se naaleøiet paa maskinen der hun laa i sengen.
Hun blev saa forfjamset, at hun var ikke god
for at sætte sig til at sy med det samme —
hun syntes al ting i kammerset hadde forandret
sig med ett; og da hun hadde far’t over smaat
og stort med støvkluten, saa fik hun for sig, at
hun vilde ha vindus-blomst. Ja saa naragtig
var hun, at hun gik avsted og kjøpte sig en
taarefuksia paa fattighuset og satte den bort i
kammersvinduet.
Madamen lo til hende. Men det tok hun
sig mindre nær av, for hun tænkte som saa, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
