- Project Runeberg -  Ned med Vaabnene /
21

(1891) [MARC] Author: Bertha von Suttner
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. 1859

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

NED MED VAABNENE. 21
Jeg kom med den taabelige Bemærkning, at dette
hertes uegennyttigt og smakt ud og maatte begejstre
Italien ; men jeg fik ogsaa en kraftig Tilrettevisning.
„Louis Napoleon var en Slyngel“, det var fastslaaet.
Men mange Tvil rerte sig i min Sjæl,
Af Historien lærte man at fele Beundring tor det
Folk, der alkastede et fremnied „Aag“, og som kjæmpede
for sin Frihed. Vel havde jeg ikke noget videre klart
Begreb om, kverken kvad „fremmed Aag“ eller politisk
Frihed betød. Saa meget forstod jeg dog, at det denne
Gang ikke var Osterrige, der kjæmpede for sin Frihed
— men snarere Fienden, de forhadte Italienere.
Mine svagt tænkte, og endnu svagere ytrede Menin
ger, blev tordnet ned. At afkaste vort Herredømme,
det var ikke at afkaste et Aag, det var at gjøre Oprør,
og „vi“ var bestandig og overalt i vor fulde Ret.
I de første Dage af Maj afmarscherede Arnos
Regimente. Klokken 7om Morgenen drog de afsted i
kold Regn og Søle — straalende Sommervejr havde
været endnu værre.
Hvor rædsom havde ikke den foregaaende
Nat været!
Seiv om den Elskede bare skulde draget ud paa en
fareløs Forretningsrejse vilde jeg været bedrøvet; ti
„scheiden — ach scheiden thut weh — og saa tænk nu
i Krig!
Han skulde staa ligeoverfor den fiendtlige Kugle
regn. Denne sidste Tid følte jeg intet andet end Rædsel og
Gru ved Tanken paa Krig.
Arno sov. Han aandede roligt, og Ansigtsudtrykket
var lyst og tilfreds. Jeg tændte et Lys og stillede det
bag en Skjærm ; jeg turde ikke være i Mørke. Det
var ikke Tale om at sove denne sidste Nat.
Jeg maatte bare stirre og stirre paa dette elske
lige Ansigt.
I Morgenkjole laa jeg paa Sengen, støttet paa den
ene Albu og graat og saa paa den sovende.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:45:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vaabnene/0027.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free