Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. 1866
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
172 NED MED VAABNENE.
Grumitz, 28de Juni 1866.
«Dyrebare! Jeg lever ikke — indbild dig, at jeg
sidder i et Sideværelse og lytter efter, at Folk raadslaar,
om jeg skal hænges næste Dag eller ikke — jeg aander
vel i denne Ventetid, men lever ikke.
Sideværelset, hvor der forhandles, heder Bøhmen ;
nei, min Elskede, Billedet passer ikke; ti hvis det bare
drejede sig om mit Liv, var jeg ikke saa bange. Min
ADgst gjælder jo dig, da Elskede, og din Død er endda
ikke min største Kval; aa nej, det rædselsfuldeste er
Angsten for, at du skal lide — aa, bare det altsammen
snart var over. Kom vore Sejre hurtig, eller Ikke-Sejre
da — lad det bare snart slutte —!
Naar disse Linjer naar dig — ? og hvor og hvor
ledes? Paa en Slagdag, i Lejren eller maaske i Lasa
rettet — i ethvert Fald vil det gjere dig godt at hore
fra din Martha. Sel? om jeg bare skriver sørgeligt, saa
bringer mine Ord dig Trost, Fredrik, for du elsker mig
— jeg ved det, og mit Brev glæder og rører dig som
et Kjærtegn af min Haand. Jeg er hos dig, Fredrik,
med hver Tanke, med hvert Aandedræt, ved Dag og
Nat. Her hjemme snakker og handler jeg mekanisk,
mit egentlige „jeg“ er bare hos dig — jeg er bare din.
Gåtten er det eneste, der siger mig, at jeg har noget i
Verden, som ikke er du. Stakkels liden, du kan tro,
han spør efter dig.
Vi to snakker bestandig om „Papa“. Jeg tror
næsten, han forstaar, at mit Hjerte er saa fyldt af dig,
at jeg ikke aj»rker at tænke eller tale om noget andet.
Jeg er ham taknemlig for den Kjærlighed, hvormed han
hænger ved dig. Det er saa sjelden, at Born er glade
i sin Stedfader; men det er jo intet stedfaderligt ved
dig, du bløde, mandige, stærke, milde — aa, paa dig
passer Digterens Ord: ligesom Himlen hvælver sig som
en eneste stor Safir, saa formes et ædelt Menneskes
Karakter af en eneste Dyd: Godhed —
Ja slig er du, Fredrik. Jeg elsker dig, det er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
