Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. 1866
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
NED MED VAABNENE. 217
Alle Landsbyer var tomme — ingen Mennesker,
itet Drikkevand, ingen Mad, Luften forpestet at de raad
ende Lig — disse sorte Legemer med Ojnene sprængt
ingt ud at sine Hulninger — — tt
„Hold op — nej, hold .op“, raabte Sostrene.
„Censuren sknlde torbyde den Slags Skildringer“,
Bmærkede Papa, „det kunde jo rent beiøve Menneskene
iysten og Glæden ved at være Soldat“ —
„Ja, det vilde jo være en evig Skade“, mumlede
?g halvhojt.
„Det er uanstændigt at sætte sig til at skrive om
in egen Flugt — det er minsandten ingen Ting at ha været
ned i et sligt „redde sig, hvo der kan“. Den Skurk,
er raaber de hæslige Ord „redder eder“, skulde skydes
ied. En iejg Hund raaber det først, og det Eaab kan
lemoralisere tusende tapre“.
„Naar en tapper breier „Fremad“, saa maa pent
usende Feige iølge med“, sa Fredrik. „og saa føler de
ig modige en Stund, det er ikke saa godt at skille
uellem modige og iejge. Enhver har sine modige og
ejge Ojeblikke. Og hvor det drejer sig om hele Ska
er, der kan det hele afhænge af en enkelts Opførsel.
Vi er som Sauerne — leber en frem, løber alle de andre
>fter — raaber en „Hurra“, raaber de andre med —
liver en sig i en Grøft eller kaster Geværet øg flygter,
?jør de andre ligedan. I det ene Tilfælde prises hele
\fdelingen som tapre, i det andet omtales den ikke og
iet er dog de samme Mennesker. Tapperhed og Fejghed
san ikke betragtos som faste iboende Egenskaber — aa
aej, det er Sindsstemninger, akkurat som Munterhed og
Sorgmodighed. Jeg har eLgang været med i en saadan
vild Flugt. Ja, i Generalstabens oificielle Rapport kaldtes
den rigtignok „et velordnet Tilbagetog“. Vi løb, red
om hinanden, Vaaben, Kapper og Tornystre kastedes;
ingen Kommandoord hørtes, skrigende og hylende af Døds
angst rasede den opleste Bataljon afsted — Fienden efter.
Vi var ikke længer kjætnpende Modstandere, nej vi var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
