Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. 1866
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
NED MED VAABNENE.
228
Man undgik omhyggelig at nævne Ordet „Krig“.
De fremmede behandledes, som om de besøgte vort Hus
paa en tilfældig Gjennemrejse.
De seiv var yderst ængstelige for, at vi skulde
huske, at de var vore Overvindere.
Min unge Løjtnant var saa venlig at gjøre Kur til
mig. Han svor paa, at Osterrige var det hyggeiigste
Land i Verden, og at man ikke nogetsteds i Verden
traf saa henrivende Kvinder.
Det kan ikke nægtes, at jeg ogsaa koketterede
Smule — det var for at kunne hæyne mig paa Lori og
Fredrik; men han, Ægtemanden, blev siddende ligesaa
rolig, som — ja, som jeg seiv. Min smukke Løjtnant
burde heller ha ofret sine vakre Ord og brændende
Blikke paa Lori. Konrad og Lilli var umulige; de dråk
med hinanden, saa paa hinanden, og brød sig ikke det
ringeste om os andre.
Rosa og Prinsen lod til at befinde sig yderst vel,
kort sagt, der var jevn Koketteren Bordet rundt.
Efter Bordet gik vi tilbage til Salonen.
Havedørene stod aabne. Det klare Maaneskin og
den milde Luft lokkede mig derud. Hvor fredelig spil
lede Maanestraalerne henad Dammen! Var det virkelig
den samme Maane, som jeg havde seet skinne paa en
Kirkemur, hvor Aadselfugle kredsede om raadnende Lig.
Og Herrerne derinde har da virkelig for kort Tid siden
skjælvet af Mordlyst
Rosa og Prins Henrik kom ud. De saa mig ikke
og gik forbi. De lænede sig op mod Rækværket tæt
ved Siden af hinanden — jeg tror endogsaa, at den
unge Preusser, Fienden, holdt min Søsters Haand
i sin.
De hviskede; men jeg hørte dog enkelte Ord:
Pludselig Lidenskab — Længsel eiter, huslig Lykke —
vær barmhjertig — indgyder jeg Dem Had og Afsky?
Rosa rystede meget bestemt paa Hovedet. Da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
