Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Fredstid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Femte Bog
Fredstid.
I Berlin herskede stor Glæde. Hver Lygtepæl og
hver Butikklokke havde et Sejrherrepræg.
„Vi har tat dem ordentlig“ var den Stemning, der
syntes at gjennemstromme hele Byen.
Men de Familjer, vi besogte, var dybt bøjede; alle
begræd dyrebare Sønner, Mænd eller Brødre, der nu
hvilede paa de tyske eller bøhmiske Slagmarker.
Jeg gruede til at se Tante Kornelie igjen.
Jeg vidste, at Gottfried var hendes Afgud, hendes alt.
Tjeneren meldte os. Med Hjerteklap traadte jeg ind
i Fru von Tessows Hus.
Tjeneren, der lukkede os ind, bar sort Livrée.
Spejle og Billeder var behængte med sort Flor, og alle
Møbler stod overtrukne med sort.
Tante Kornelie ventede os i Soveværelset. Hun
forlod ikke dette Værelse, uden naar hun gik i Kirke
eller ind i sin Søns Arbejdsværelse.
Alt stod her som den Dag, han forlod det.
Den Dag han rejste, fandt hun paa hans Bord føl
gende Brev:
„Kjære, sode gamle Mama!
Jeg ved, at du strax gaar ind i mit Værelse, naar
jeg er rejst, da skal du finde nOgle Ord fra mig. Den
personlige Afsked er forbi, desmere vil det glæde dig
(
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
