- Project Runeberg -  Ned med Vaabnene /
258

(1891) [MARC] Author: Bertha von Suttner
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Fredstid

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

NED MED VAABNENE.
258
Nytaar 67.
Vi fejrede Nytaarsaften alene sammen, min Fredrik
og jeg.
Da Klokken slog 12 spurgte jeg sukkende:
„Husker du den Tale, Papa holdt forrige Aar
Jeg tør næsten ikke ønske dig til Lykke. Fremtide:
kan rumme saa meget rædsomt, som intet Menneske kai
hindre.“
„Lad os tænke tilbage, min egen Martha. Hvor 1 «
ondt du har havt det i dette Aar. Saa mange af dine
kjære døde og saa de skrækkelige Dage paa de bøh
miske Slagmarker.“
„Jeg beklager ikke, at jeg saa de Rædsler — nu
kan jeg af hele min Sjæl slutte mig til dine Bestræ
belser.“
„Vi maa opdrage vor Rudolf til at fortsætte deo
Gjerning, du og jeg begynder. Hvor Menneskene jubler
ude paa Graden — de hilser det nye Aar med Glæde —
glemmer, hvad de led i det gamle.“
„Bebrejd dem ikke, at de glemmer, Fredrik — jeg
vil ogsaa glemme. Vi har dog saa meget at glæde os
ved. Er det ikke underligt, at du og jeg er sammen.
Vi er ungo og rige og elsker hinanden. Vi vil rejse
og se denne skjønne Verden. Den er skjøn i Fredstid
— skulde der atter udbryde Krig, saa skal du ikke
mere med, og Rudolf skal aldrig bli Soldat.“
„Du hører Minister „Vistnok“ siger, at vi skal
ndføre almindelig Værnepligt.“
„Aa, Vanvid. Nej, vi vil rejse — vi vil glæde os
— vi vil opdrage Rudolf til et Mønstermenneske — og
vi vil fryde os i vor Kjærlighed.“
„Du min elskede, tilbedte Hustru.“
Han drog mig heftig ind til sig og kyssede min
Mund. Det var første Gang efter denne Skrækkens Tid,
at jeg følte Henrykkelse ved hans Kjærtegn. Elskoven
flammede atter op i mig.
(

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:45:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vaabnene/0264.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free