Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Fredstid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
NED MED VAABNENE. 261
,Ns Exempel. Aa, hvor man kjendte den Vexelsang
jen.
Cassagnac og Emile Girardin i Paris. Meczel og
einrich Leo i Berlin pustede til Krigsflammen alt det,
aarkede.
Aner disse Mennesker Størrelsen af deres Forbry-
te?
Jeg tror det ikke.
Mange Aar senere hørte vi, at Professor Simon den
ang sagde til Kronprins Fredrik af Preussen:
„Er Holland og Frankrige enige nn, saa betyr det
iig for os.“
Kronprinsen svarede oprørt:
„De har aldrig seet Krig, derfor nævner de Ordet
\a. roligt. Jeg har seet den, og jeg siger Dem, at det
r Ens første Pligt saa vidt som muligt at hindre
[rig.“
Og denne Gang blev den hindret.
En Konferance fandt Sted i London. Iste Maj
om man til det forønskede fredelige Resultat. Luxeni
urg erklæredes neutralt og Preussen trak bort sine
hopper.
Fredsvennerne straalede, men der var Folk nok,
om ærgrede sig over denne Vending. Den franske
vejser seiv. var glad ved Freden, men det franske
vrigsparti rasede.
I Tyskland skreves: „Man har ofret et Bolværk“.
En til Frygt grænsende Eftergivenhed“ — og mange
i denslags æggende Floskler.
Hvad Londoner Konferancen udrettede, det kunde
o bestandig udrettes i denslags Stridigheder. Bare
3taternes Styrere vilde være enige med Fredrik den
edle i, hvad han kaldte den første Pligt. “
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
