- Project Runeberg -  Ned med Vaabnene /
266

(1891) [MARC] Author: Bertha von Suttner
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Fredstid

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

266 NED MED VAABXENE.
liggjorde William Penn sit Værk om den europæiske
Fred og støtter sig her til Henrik IV.s Plan.
I Begyndelsen af det 18de Aarhundrede fremkom
Abbé de St. Pierres berømte Bog >La paix perpé
tuelle*. En Landgreve at Hessen udviklede den samme
Tanke og Leibnitz skrev en gnnstig Kommentar.
Voltaire siger: Hver europæisk Krig er Borger
krig.
Den 25de August 1790 siger Mirabeau:
„Haaske er det Ojeblik nær, da Friheden som
uindskrænket Herskerinde over begge Verdener opfylder
Filosofernes Ønske: at befri Menneskeheden for Krigens
Forbrydelser og forkynde evig Fred. Da blir Folkets
Lykke Lovgivernes eneste Maal, Nationens eneste
Hæder.“
I 1795 skriver den til alle Tider store Tænker
Imanuel Kant sin Afhandling „Til den evige Fred“. Den
engelske Journalist Bentham slutter sig med Begejstring
til Fredsvennerne Fourrier, Saint-Simon o. a. Béranger
digter: ..Folkeslagenes hellige Forening“; Lamartine:
„Fredens Marseillaise“.
I Gent stifter Grev Cellon en Fredsforening, i hvis
Navn han træder i Brevveksling med alle europæiske
Herskere. Fra Massachusetts i Amerika kommer den
lærde Grovsmed Elihu Burritt og udstrør sine „01jeblade“
og „Funker fra Ambolten“ i Miljoner Eksemplarer, og i
1849 indtager han Forsædet i en engelsk Fredsforening.
I Pariserkongressen, der gjorde Slut paa Krimkrigen,
holdt Fredstanken sit Indtog i Diplomatiet. I en Klausul
bestemmes, at Magterne, før de griber til Vaaben, skal
forsøge Mægling. Klausulen anerkjender altsaa Vold
giftsrettens Princip — men de folger det ikke.
„I Aaret 1863 foreslog den franske Regjering at
foranstalte en Kongres. Der skulde forhandles om al
mindelig Afvæbning.“

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:45:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vaabnene/0272.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free