Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. 1870—71
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
NED MED VAABNENE. 287
an var Enkemand. Havde først været gift med Liszts
% Grevinde d’Agoults (Daniel Stern) Datter. Olliviers
3gteskab havde været lykkeligt, og han havde Ord for
t være en dydig Ægtemand. Han havde ingen For
;ue, men var en beremt Statsmand og Taler. Meyer
eer ønskede at lære ham personlig at kjende. I det
Jjemed gav jeg et stort Bal i April 1864, hvor Ollivier
pilte første Kolle — jeg havde naturligvis underrette*
am om Meyerbefrs Planer. Meyerbeer likte ham godt.
len Sagen var ikke let at ordne. Meyerbeer kjendte
in begavede Datter for godt til, at han turde bestemme
n Mand til hende; hun maatte ha frit Valg. Det be
temtes, at Ollivier skulde rejse til Baden og der gjore
’’røkenens Bekjendtskab. Fjorten Dage efter døde plud
elig Meyerbeer. Ollivier holdt en begejstret Lovtale
>ver ham — husker De? Var Ægteskabet kommet
stand, havde vi været sparet for denne Krig. Meyer-
Deer, der hadede og foragtede Kejserdømmet, havde al
irig ladet sin Svigerson bli Minister. Vi ved, hvis
311ivier havde truet Kammeret med at indgi sin Dimis
sjon, hvis Krigen erklæredes, saa vilde Kammeret bøjet
dg for ham. Denne Krig er Kejserindens og hendes tre
utime Stueministres Værk —, deres Navne er : Jerome
Oavid, Paul de Cassagnac og Hertugen -af Grammont.
Kejserinden er jo Pavens Dukke, og han har ophidset
hende til denne Krig — ; hun er sikker paa Sejren og
ror, Krigen vil styrke hendes Søns Stilling. Hun sa:
ma guerre å moi et å mon fils. u
Hendes tre pavelige Venner har hjulpet trolig til
at vildlede Kejseren og Kammeret ved løgnagtige og
forvrængte Depescher fra Tyskland.
„Aa Gud, er dette, hvad man kalder Diplomati ?“
udbred jeg gysende.
„Hør niere“, vedblev Alexander Weill. „Den 15de
Juli traf jeg Ollivier paa Place de la Concorde. Han
sa: „Freden er sikret, ellers indgir jeg min Dimissjon“.
Hvorledes kan det saa hænge sammen, at den snmme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
