Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2
Det var som alt hans mismod pludselig og
voldsomt fortættet sig til lede og opgithet. Hvor*
for ialverden var han igrunden kommet hit. Og
han sa pludselig det han hadde gaat og tænkt paa
hele dagen:
«Hør engang Torkild — synes du det gaar an,
overfor far altsaa, at jeg reiser en tur op i landet
— tilfjelds for eksempel?»
«Selvfølgelig. Du kan da skjønne, far venter
ikke, du skal bli gaaende i dette hullet her hele
sommeren.»
«Næ-æ,» sa Aksel lettet. «Jeg skal jo først
tiltræde stillingen om seks uger —»
«Nei gudbevare dig. Gaa her i seks uker, naar
en ikke er nødt til det — det er der sgu ingen
der greier.»
De svinget ind av hotellets port. Og da de
hadde faat av sig yttertøiet og sat ved vinduet i
den mørke, utrivelige spisesal, visste ingen av
brødrene rigtig, hvad de skulde snakke om. Og
de saa ut paa gaten og regnen, til Aksel sa:
«Rose Wegner kommer altsaa imorgen.»
«Ja.» Torkild blev pludselig litt rød. Men
Aksel smilte og sa:
«Hun var køn som barn, saavidt jeg husker.
Man kunde maaske fordrive tiden med at gøre en
smule kur til hende. Hvis hun da ikke er anderswo
engagiert ?»
«Ja det vet jeg ingenting om. Men jeg tror
ikke du vil finde hende no morsom at kurtisere
forresten.»
Aksel hadde paa følelsen, at Torkild ikke likte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
