Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
var mænd som laa under buskene og forsøkte at
lokke til sig smaajenterne for at si stygge
ting til dem eller vilde «vise dem noget». I de
stinkende trappeopganger surret der mellem smaa*
pikerne historier som giftige aadselfluer. Det var
ugjerninger mot barn, øvet kanske paa en helt
anden kant av byen, for aar tilbake; den mand
som hadde øvet den, var forlængst færdig med
følgerne for sit vedkommende, det mishandlede
barn hadde kanske døden forlængst forbarmet sig
over.. Men gjerningen blev ved at leve; overalt
hvor fattige mennesker bor tæt sammen, hvor
mødre er nødt til at slippe sine smaa alene ut
paa gater og løkker, i portrum og trapper, der
lever den; de som bor der, blir aldrig færdig med
dens følger. Kommer barna sent ind en kveld,
saa er rædslen der og kaster sig kvælende over
mødrene — de har advaret barna, men de har ikke
orket at si for hvad. Og smaapikerne vet det
allikevel, den ene fortæller det til den anden, hver
gang et barn er blit skjændet, er der hundrede,
som oplever det i fantasien, mot det kan fattige
mødre aldrig verge sine barn.
Denne sommer, da Torkild og Rose begge var
i fjortenaarsalderen, hadde fru Wegner for første
gang siden hun blev enke, faat raad til at reise
paa landet med Rose i de fjorten dage, hun hadde
fri fra kontoret. Torkild gik og slang alene
hjemme i byen. Det var om kvelden efter en
kvælende het augustdag at hans mor kom og sa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
